Bløde Værdier #23 - Den med Mikael Bertelsen I Det Sidste Ord

Share:

Listens: 0

Bløde Værdier

Business


“Jeg har oplevet at helt banale spørgsmål, som lige så godt kunne optræde i en poesibog - for eksempel: “Hvem er din bedste ven?” - kan være de mest utrolige spørgsmål”- Mikael Bertelsen, historiefortæller og vært på Det Sidste OrdSÆRAFSNIT: I anledning af at TV2 programmet Det Sidste Ord glider over skærmen for allerførste gang i aften, har vi valgt at udgive vores snak med Mikael Bertelsen i dag. I Det Sidste Ord interviewer Mikael en anerkendt personlighed, og interviewet må først udgives efter personens død. Ingen - ud over Bertelsen og holdet - ved, hvem der er blevet interviewet, og ingen kender til snakken forud for udgivelsen. De 4-5 timers råbånd, der har krævet måneders research og forberedelse, skænkes til Det Kgl. Bibliotek og eftertiden. I princippet kan interviewet byde på gigantiske afsløringer, skabe vrede, fordre forståelse eller stille helt nye spørgsmål. Et fænomenalt historiefortællings-greb, der arbejder med den vel nok største form for suspense, der overhovedet findes.Vi har taget en snak med Mikael Bertelsen om hans vej ind i historiefortælling på TV og i radioen, om at genopfinde sig selv på bagkant af et vanvittigt sjovt - men også usundt - job og om nu at udleve drømmen om et ekstremt interview-koncept, som ikke er lavet før. Undervejs bliver der både uddelt en røffel til en larmende Søren Fauli, diskuteret støvsugning af kontoret med rengøringsdamen og uddelt ‘pregnant pauses’. Det er Bertelsen for fuld udblæsning, og det er befriende ærligt og ægte. Det bliver også til et indblik i, hvordan beskrivelsen af en madras, kan åbne en person op til at fortælle om et dobbeltmord, en snak den maniske research af tidløse skjorteflipper og om at finde frem til det ægte og umiddelbare i et interview, ved at lægge papirerne og skrælle scenografien helt ind til benet.God fornøjelse!Produktion: Skæg & Ballade | Gorm Branderup & Jakob Egerup Edut | www.skaegogballade.dkGæst: Mikael Bertelsen | Det Sidste OrdJingles og underlægningsmusik: Henrik Pahlke Møller | www.henrikpahlke.dkDerudover benyttes lydklip fra: What3Words og The Last of Us IITak til www.legetoejseksperten.dk for anmeldereksemplar