Episode 26 -

Share:

Listens: 0

Lars Christensens Verden

Business


Begivenheden er af nogle blevet omtalt som et jordskælv i de globale markeder, og nej det var ikke ECB's seneste rentebeslutning eller den renteforhøjelse eller -nedsættelse, Fed annoncerer onsdag aften, dansk tid. Det er heller ikke oliepriserne, der har bevæget sig voldsomt ovenpå weekendens angreb på de saudiske olieinstallationer og Trumps Iran-tweets i kølvandet herpå, men derimod det såkaldte 'Quant Quake', som Morten Nielsen, kvantitativ strateg fra Jyske Bank er i studiet for at stille skarpt på. Morten beskæftiger sig med de såkaldte faktorinvesteringer, som i de senere år har fået stigende opmærksomhed, hvor man - kort fortalt - vurderer aktier og andre finansielle instrumenter ud fra kriterierne momentum, kvalitet og value. Hør mere om 'quantamentals', og hvad du som privatinvestor måske skal holde øje med i en tid med stigende investor-nervøsitet. I ”Lars Christensens Verden” går økonom og chefredaktør på Euroinvestor Lars Christensen bag om markedet i samtaler med professionelle markedsaktører, kommentatorer og økonomiske og finansielle forskere. Det handler om, hvad det i virkeligheden er, der driver de finansielle markeder. Det er ikke investeringsråd, men mottoet er, at den, der ved mest, tjener mest. Det leveres alt sammen med humor og kant. Lyt til 26. episode af Lars Christensens Verden her på siden, i iTunes eller der, hvor du normalt lytter til dine podcasts.