Uge 48: El Clásico og krisen i Madrid

Share:

Listens: 0

Viva La Liga

Miscellaneous


- Florentino Perez’ største problem hedder ikke Benitez. Det hedder Ronaldo, siger Luna Christofi. Hun er sammen med Kurt Thyboe gæst i dagens udsendelse. - For mig er nederlaget i årets Clásico den sorteste plet i Real Madrids historie. Spillerne gad ikke at være der, siger Kurt Thyboe, der har boet i Spanien i 20 år. I denne uge stiller vi skarpt på verdensstørste fodboldkamp. Den blev spillet i lørdags og nedturen var total for Real Madrid, der blev udraderet 4-0 af FC Barcelona i El Clásico. Taktiske analyser, skæve anekdoter og gedigent fodboldnørderi er ingredienser i dagens udsendelse, hvor vi debatterer Benitez’ fremtid i kongeklubben, tilstandene i Madrid og Barcelonas overraskende efterår uden deres argentinske troldmand. Værter: Anders Rud Nielsen, Frederik Gernigon og Jonathan Haag Hartmann.