#1 Den Klassiske Drøm

Share:

Listens: 0

Den klassiske drøm

Arts


Hvad er Den Klassiske Drøm - er det livet som fastansat musiker og underviser eller er der en anden drøm? Er det klassiske musikliv en given størrelse eller er der plads til nytænkning i den stærke tradition? Din vært Christina Holm Dahl, som selv er sanger og iværksætter i kulturlivet, undersøger en særlig del af det klassiske musikliv, nemlig de, som skaber deres eget - organisationer, festivaler eller ensembler. De er alle startet indenfor en ikke uoverskuelig fortid - nogle har 25 år på bagen, andre 2 år. Kriteriet er, at de bygger på en stærk kunstnerisk idé, tilbyder arbejde til musikere og er blevet en etableret spiller i det klassiske musikliv. Gennem en række samtaler med skabere og videreførere søger Christina Holm Dahl svar på hvorfor gør de det de gør, hvad der driver dem, og hvordan de helt konkret gør. Trods rygtet er den klassiske musik er nemlig slet ikke døden nær – den bor bare mange og uventede steder.   Alle samtaler finder sted 'ude i virkeligheden' - derfor kan der forekomme baggrundsstøj og andre forbigående forstyrrelser i lyden.   I episode 1 taler Christina Holm Dahl med guitarist Thea Vesti Pedersen, som er en af grundlæggerne af ensemblet Lydenskab med base i Århus. Navnet Lydenskab er et spil på Lyd og Lidenskab og som det fremgår af samtalen, er der masser af Lidenskab i Lydenskab. Samtalen fandt sted en junidag i 2017 i den gamle Kulturforvaltning i Vestergade i Århus centrum. Efter forvaltningens flytning ligger kontorerne forladte og venter på hvad fremtiden byder på. I mellemtidens vacuum er Lydenskab rykket ind og skaber nyt liv. Helt skønt at møde et koncertflygel på en helt traditionel kontorgang!