Afsnit 40 af #Investeringspodcasten om elektriske biler og helt elektriske investorer

Share:

Listens: 0

Penge med Per

Business


I afsnit 40 af #Investeringspodcasten er Hansen og Larsen gået i det elektriske hjørnet med særligt fokus på elbiler. Den grønne omstilling kører fortsat med fuld fart, og de private investorer, der har købt ind på den grønne omstilling, har især mærket til udviklingen i løbet af 2020. Tesla og Elon Musk har på sin vis skabt mulighederne og vejen for resten af elbilmarkedet de seneste år. Efter 2,5 måneds forsinkelse er aktien netop også blevet indlemmet i S&P 500 – noget som de private investorer allerede havde regnet med ville ske i august måned. Men Tesla står bestemt ikke længere alene på elbilmarkedet. Flere spillere vil have en bid af den grønne kage. Heriblandt tre små kinesiske elbilaktier, der den seneste tid er steget eksplosivt. Der er tale om kinesiske NIO, LiAuto og Xpeng. Investorerne tror her og nu mest på el, men hvor står vi i forhold til brint som energikilde i bilen? Og kommer vi til at se en kombination af el og brint i fremtiden? Hvor langt er de etablerede bilfabrikanter egentlig i forhold til den grønne bølge? Både Daimler, VW, Ford, Porsche og Fiat er kommet med el-versioner af flere af deres populære bilmodeller. Kan man regne med at en betydelig del af markedet forbliver hos de etablerede aktører? Indeksering: 00:00 – 03:45 om den grønne udvikling i 2020 03:45 – 07:41 om Tesla 07:41 - 11:07 om tre kinesiske elbilaktier 11:07 – 16:20 Om brint? El? eller en kombination? 16:20 – 25:39 Om Daimer, VW, Ford, Porsche og Fiat