Kvinden bag Solrød Opera - Dorthe Elsebet henter verdensstjerner til byen

Share:

Listens: 0

Mit Solrød

Miscellaneous


Hun har sunget for millioner af mennesker i mere end 3.000 forestillinger verden over i alt fra New York, Washington, Italien, Tyskland og Paris til Korsør og Ringsted.Dorthe Elsebet Larsen har boet i Solrød i 10 år og står bag foreningen Solrød Opera. I denne uges udgave af podcasten 'Mit Solrød' fortæller hun om, hvordan karrieren har udviklet sig, hvad de bedste og værste oplevelser har været, hvad man selv kan gøre, hvis man vil i gang med opera. PODCASTEN ER SPONSORERET AF SOLRØD CENTEROg så taler vi selvfølgelig også om, hvad det her Solrød Opera egentlig er for noget, om verdensstjernerne hun henter til byen, og om en helt speciel koncert, hun gerne vil afholde i Solrød i sommeren 2021. Oprindeligt kommer Dorthe fra Allesø på Fyn, hun er uddannet operasanger på det kongelige teater, har egen wikipedia-side, er også psykoterapeut og stemmetræningscoach, og så har hun spillet med i en prisvindende film sammen med Sidse Babett Knudsen, Frits Helmuth og Nicolaj Kopernikus, hvor Erik Clausen var instruktør. Bliv klogere på Dorthe og Solrød Opera i podcasten, hvor vi også hører, hvorfor så mange operasange er tykke, og hvordan man finder ud af, om man selv kan blive operasanger, og så hører du selvfølgelig også små lydbidder fra hendes sang. Er du fan, så er næste ikke-udsolgte koncert 21. oktober i Bekkers Kaffebar i Tune.Podcasten er optaget på Cafe Nybos i Solrød Center, og du kan lytte til den i både Spotify, Apple Podcast, Podimo osv - bare søg på 'Mit Solrød' - du kan også finde links til podcasten på Facebook og Instagram via 'Mit Solrød's profiler.